Viden og inspiration: Mental sundhed og arbejdsglæde
Mental sundhed er et bredt begreb, som inkluderer både positive aspekter som velbefindende, god psykosocial funktion og psykisk mistrivsel. Blandt voksne er der hvert år omkring 20%, som har psykiske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme. Desuden er der store grupper, der mistrives uden at det kan karakteriseres som psykisk sygdom.
DE TRE TYPER
STRESS
Stress er en ikke en sygdom, men en risikofaktor for sygdom. Langvarig stress er en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid, dvs. uger til måneder. Ca. 9% af den voksne befolkning er ofte stressede i dagligdagen. Langvarig stress viser sig oftest ved et eller flere symptomer som: søvnproblemer, træthed, svigtende koncentration og hukommelse, irritabilitet, angst, dårligt humør, ændrede vaner med hensyn til mad og drikke og stimulanser.
ANGST
Når man bliver angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Angst er en ubehagelig følelse af, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor man er angst. Angst kan også være en del af andre psykiske sygdomme, fx depression.
DEPRESSION
Den deprimerede er måske nok ked af det, men det er en anden følelse end for eksempel sorg over en afdød. Det kan patienter, der har oplevet begge dele, ofte berette om. Den syge oplever ofte gråt i gråt. Ting, der tidligere gav glæde, er nu ligegyldige. Netop denne fornemmelse af lammelse af følelserne er ofte særdeles pinefuld. Du kan ikke mobilisere nogle følelser for dine nærmeste, og derfor kan du føle dig som et ondt eller falskt menneske. Dette kan igen forværre eller vedligeholde depressionen.
Stress
Faktorer der påvirker stress
Langvarig stress opstår typisk på grund af alvorlige begivenheder, fx tab af ægtefælle, alvorlig sygdom eller fyring – eller på grund af en hårdt presset hverdag med belastninger på arbejdet, manglende fritid, manglende hvile eller konflikter på arbejdet eller i privatlivet.
Man ved meget om arbejdsrelateret stress, og undersøgelser har vist, at 6 faktorer går igen i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der fremmer langvarig stress
- Lav indflydelse på egen arbejdssituation.
- Følelse af meningsløshed.
- Følelse af forudsigelighed.
- Dårlig social støtte fra ledere og kolleger.
- Manglende anerkendelse og belønning i forhold til indsatsen.
- For høje eller for lave krav.
Konsekvenser af stress
Langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved stress, inden det går galt. Langvarig stress øger bl.a. risikoen for
- Hjertekarsygdomme.
- Depression.
- Forværring af en række kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme, type 2-sukkersyge og smertetilstande.
- Forhøjet blodtryk.
- Svækket immunforsvar.
- Hukommelse og koncentrationen sætter ud.
Angst
Konsekvenser af angst
Angst er en sygdom med store konsekvenser.
Der er meget stor risiko for at udvikle et misbrug, hvis man lider af angst, fordi alkohol og stoffer dulmer angsten. Derudover kan angsten medføre
- Stammen
- Øget svedafsondring
- Rødmen
- Dårlig mave
- Depression
- Tidlig død
- Selvmord
Depression
Faktorer der påvirker depression
Dobbelt så mange kvinder som mænd diagnosticeres med depression, men det kan delvis skyldes, at kvinder er mere tilbøjelige til at opsøge behandling for depression.
Selvom den præcise årsag til depression er ukendt, har forskning identificeret visse faktorer, som synes at øge risikoen for at udvikle eller udløse depressioner.
Følgende faktorer er identificeret som medvirkende eller udløsende faktorer til depression
- At have biologiske slægtninge med depression.
- At være kvinde.
- At være udsat for traumatiske oplevelser som barn.
- At have biologiske slægtninge med alkoholmisbrug.
- At have familiemedlemmer, som har begået selvmord.
- At opleve følelsesmæssigt stressende hændelser i livet såsom at miste en nær ven.
- At have få eller ingen venner.
- At have nedtrykt humør som barn.
- At have alvorlig sygdom såsom kræft, hjertesygdom, Alzheimers eller AIDS.
- At have personlige karaktertræk såsom lav selvtillid og at være overdrevent afhængig, selvkritisk eller pessimistisk.
- Misbrug af alkohol, nikotin og forbudte stoffer.
- At være fattig.
- At tage visse medikamenter mod højt blodtryk, sovepiller og diverse medicin.
(tal med din læge før du stopper med at tage medicin, som du tror påvirker dit humør).
Konsekvenser ved depression
Langvarig depression kan føre til alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved sin depression, inden det går galt. Langvarig depression øger bl.a. risikoen for:
- Du har svært ved at tage sig sammen til noget.
- Du føler dig træt og energiforladt.
- Du kan have vanskeligheder ved at passe dit arbejde eller dine børn.
- Du oplever svnforstyrrelser.
- Du oplever koncentrationsbesvær.
- Du oplever hukommelsesbesvær.
- Du kan have besvær med at planlægge, hvad du skal gøre for at få dagligdagen til at fungere.
- Du kan have selvmordstanker. Omkring 10-15 procent af svært deprimerede patienter begær selvmord, hvis ikke de får behandling.
- Du mister appetitten, hvilket kan føre til store vægttab.
- Du kan opleve angstanfald.
- Du kan opleve tvangstanker.
