Når voldsomme hændelser bliver til psykiske traumer
Det er meget forskelligt hvordan vi reagerer, når vi er udsat for eller er vidne til en voldsom hændelse som fx konflikter, trusler, overfald, fysiske og psykisk vold, ulykker eller andre traumatiske oplevelser. Men det, at vi reagerer, er en naturlig og sund reaktion på noget, der er usædvanligt og usundt. Så det er ikke dig, der er noget galt med, men derimod situationen.
Det nogen oplever som værende voldsomt, kan andre opleve som almindeligheder, og det afhænger bl.a. af personens livserfaringer og verdensbillede. Er du vokset op i et hjem med vold, har du måske lært at navigere i situationen og få bragt dig selv i sikkerhed. Du har fået erfaring med vold og tillært dig måder at takle det på. Vold skræmmer dig ikke så meget, som det vil gøre for en person, der oplever vold for første gang, og ikke har det samme erfaringsbibliotek med handlemuligheder at kunne trække på.
Har du et verdensbillede der fortæller, at verden er et absolut trygt sted at være, så har du ikke den samme årvågenhed indbygget i dit nervesystem i forhold til pludselige farefulde hændelser, som personen med et mere utrygt verdensbillede, der er klar til at reagere med det samme.
Så ingen kan gøre sig til dommer over, om en hændelse har været voldsom eller ej. Det kan kun personen, der har oplevet situationen.
Fra voldsom hændelse til traume
Ikke alle voldsomme hændelser sætter sig til traumer i kroppen. Vi har alle haft voldsomme hændelser gennem barndommen, hvor vi har følt os utrygge og alene, men det er heldigvis de færreste, der ligefrem er blevet traumatiserede af dem. Vores forældre har hjulpet os igennem de svære hændelser, og har lært os at håndtere dem på den måde, de har synes var relevant. Nogen har lært at kæmpe sig gennem situationen – slå igen, mens andre har lært at flygte. Andre har lært begge færdigheder.
Vi har alle et indbygget alarmberedskab i vores hjerne og nervesystem kaldet kroppens kamp-flugt system. Det skal sørge for, at vi reagerer i svære eller farlige situationer og bringer os i sikkerhed. Så kroppen har altid en impuls til at handle, når vi føler os truet eller i fare. Når vi atter er i sikkerhed, falder kamp-flugtsystemet langsomt til ro igen, og vi er en erfaring rigere vel vidende, at vi klarede at redde os selv. Det giver selvtillid.
Nogle gange sker det, at hændelsen sker så hurtigt eller er så voldsomt, at kroppen ikke får udløst impulsen til at handle. Her bliver den erfaring der lagres i kroppens erfaringsbibliotek, at man i sådan en situation er magtesløs og ikke er i stand til at bringe sig selv i sikkerhed. Det får hændelsen til at sætte sig som et traume i nervesystemet, hvor kroppen ikke længere tror på, at den kan redde sig selv i fremtidige lignende situationer. Vi taler om at nervesystemet ”fryser” i steder for at handle. Det giver utryghed og kan udvikle sig til angst, hvis ikke man får den rette hjælp.
Det indbyggede alarmberedskab findes ikke kun hos os mennesker. Man tog engang en hund, satte den op på en plade og satte lidt strøm til pladen. Hunden mærkede ubehaget og hoppede af pladen. Nu satte man et hegn om pladen som forhindrede hunden i at hoppe af. Man satte atter lidt strøm til pladen en del gange, og hunden lærte at den var magtesløs i situationen i forhold til at komme væk. Så fjernede man hegnet igen og satte lidt strøm til pladen. Denne gang blev hunden siddende. Den var blevet traumatiseret af det gentagne ubehag uden at kunne handle, og den naturlige impuls til at hoppe af var væk. Nervesystemet var gået i ”frys” i stedet for at aktivere kamp-flugt systemet.
Den første krisehjælp
Det er altid en god ide at få medmenneskelig omsorg efter en voldsom hændelse, også selvom der ikke altid er behov for professionel akut krisehjælp. Man deler den første tid efter hændelsen op i to dele. De første 6 timer gælder det om at genfinde tryghed, og i denne periode anbefales det ikke at være alene. Senere gælder det om at forstå, hvad der er sket, og her kan det hjælpe at tale med nogen om hændelsen, det kan være en omsorgsperson eller en psykolog.
Eksempler på helt almindelige symptomer efter en voldsom hændelse er hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, uro og rystelser i kroppen, hovedpine, koncentrationsbesvær, let til tårer, skiftende fornemmelse af at fryse eller svede og påvirket nattesøvn, og de følelsesmæssige reaktioner kan opleves som ret pinefulde.
HUSK
– Det er ikke dig, der er noget galt med. Du reagerer sundt på en usund situation.
– Du kan ikke kontrollere dine tanker og følelser.
– Du forstærker symptomerne, når du forsøger at undgå dem.
Skyld og skam
Følelser som skyld og skam er tro følgesvende i mange voldsomme hændelser. Tanker om, hvad du skulle eller burde have gjort, er helt almindelige, og ikke alle er lige gode til erkende, hvor hårdt ramt de er i situationen på grund af skam.
Man skal huske på, at vi oftest reagerer reflektorisk og ikke ud fra velovervejede handlemuligheder i forbindelse med voldsomme hændelser, så der er ingen grund til at være hård ved sig selv. Man skal nærmere give sig selv lidt forståelse og omsorg.
Når symptomerne bliver ved
Det er naturligt at have symptomer i 4-6 uger efter en voldsom hændelse. Bliver symptomer ved eller virker begrænsende for ens udfoldelsesmuligheder, så er det tegn på, at hændelsen har sat sig i nervesystemet som et traume. Da kan det anbefales at søge professionel hjælp i form af traumebehandling.
Traumeterapi
Der findes flere forskellige former for traumeterapi, og det gælder om at finde den metode, der hjælper den enkelte bedst. Formålet med al traumeterapi er dog, at opløse den fastfrysning af nervesystemet, som traumet har forvoldt, så kroppen genvinder troen på at kunne handle og redde sig selv i fremtidige vanskelige situationer.
Da traumer sætter sig i kroppens nervesystem, kan kropsorienteret traumeterapi anbefales, samt at vælge en behandler der har specialiseret sig i traumebehandling. Ubearbejdede voldsomme hændelser kan udvikle sig til både angst, depression og PTSD.
Anbefalede behandlere
Psykologer med speciale i traumatologi
EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) se mere på www.emdr.dk
SE traumeterapi (Somatic experiencing) se mere på www.somaticexperiencing.dk
PTSD
PTSD er en posttraumatisk stresslidelse, der kan være meget ubehagelig og invaliderende. Den kan opstå efter meget voldsomme hændelser eller gentagne voldsomme hændelser, der er ikke blevet tilstrækkelig bearbejdet.
PTSD kræver helt speciel behandling, som flere behandlere og centre i Danmark har specialiseret sig i.