Flere går ned med stress efter sommerferien, her er forklaringen
Den længe ventede sommerferie er slut, og hverdagen har meldt sig igen. Tiden væk fra jobbet betyder, at chefen forventer, at man er vendt tilbage med fuldt opladte batterier. For mange er det dog ikke tilfældet. Stress efter en lang ferie er ikke så usædvanligt, som man skulle tro, og mange af de mere alvorlige stresstilfælde melder sig efter sommerferien. Benedikte Hertel, som er stress coach og sygeplejerske hos os i Sedgwick Care, giver her en forklaring på, hvorfor.
Stresset af ting man gerne vil
Mange af os kender det, vi havde lidt ekstra travlt på arbejdet inden ferien. Projekter skulle afsluttes, og nye planer for efteråret skulle sættes i søen. Man ville gerne være med til det hele og kastede sig over opgaverne. Sommerferien ville ramme med 180 km i timen, men det var til at overskue, fordi ferien ville blive den redningskrans, der ville bringe dig tilbage på lavere vande. For folk uden stress er dette også ofte, hvad der kommer til at ske, når man går på ferie og kommer ned i gear. Men er man stresset, går symptomerne ikke væk fordi man skifter arbejdsmøder ud med Legoland og bilferie.
Janna Gleerup, som er arbejdsmarkedsforsker, siger ganske rigtigt, at det drilske ved stress er, at det, som kan udløse stress, kan være noget, man positivt gerne vil. Giver man den gas på både arbejde og i ferien, fordi man gerne vil og godt kan lide begge dele, så kan det blive for meget for kroppen.
En energikonto med en kassekredit
Vores krop har en energikonto med en kassekredit, akkurat som den konto du har i banken. Er kontoen i plus, så har du noget at købe for, er den i minus, så må din opmærksomhed være på at få energi ind på kontoen. Vi sætter bl.a. andet ind på kontoen, når vi gør noget vi godt kan lide, bare det ikke er fysisk og psykisk anstrengende.
Det er de færreste der har styr på, hvor meget energi der står på kontoen når sommerferien planlægges eller går i gang. Efter længerevarende travlhed eller mistrivsel kan kontoen være helt nede i kassekreditten med stresssymptomer til følge. Her skal der mere end 3-4 ugers ferie til, for at få kontoen i så meget plus, at man er klar til at genoptage sit arbejde efter ferien.
En ferie er ikke nok
Selvom ferien absolut har fyldt op på energikontoen, så er det ikke altid nok. Stress kræver ro til både hjerne og krop, og er man så stresset, at selv en tur i Netto kan føles som en udfordring, kan en hel sommerferie med børn og aktiviteter ende med at blive en stressende oplevelse, som bestemt ikke giver plus på kontoen.
Her ryger man hurtigt tilbage i kassekreditten med fornyede stress-symptomer. Og med lange udsigter til næste mulighed for en længere opladningsperiode, rammes mange af stress efter sommerferien, der ofte ender med en sygemelding.
Stress tager lang tid at komme sig over
Fælles for langt de fleste der har haft eller stadig har stress er, at det har taget dem meget lang tid at erkende, at de var ramt af stress, og det har taget dem meget lang tid at komme sig over den længerevarende stress. Her tales ikke bare om måneder, men om år. Den gode nyhed er, at der er professionel hjælp at hente, og de fleste oplever vejen ud at stress som en vigtig læreproces i forhold til, hvordan de kan og vil leve deres liv fremover, for at forebygge tilbagefald.
Det er vigtigt du reagerer
Hvis du oplever en opblussen af symptomer på stress efter sin ferie, skal du tage det meget alvorligt og søge professionel hjælp. Du skal have skabt en bedre balance mellem egne ressourcer og de krav, der stilles, så energikontoen holdes i plus, og du kan bruge næste ferieperiode på andet en blot genopladning. Første skridt kan være at gå til egen læge eller til nærmeste leder. Flere og flere virksomheder i dag har tilbud til medarbejdere, der rammes af stress.
